Salgsassistent

Drømmer du om et fuldtidsjob i et dynamisk og internationalt salgsunivers i Københavns Lufthavn? Vil du være en del af et stærkt team i en travl butik? Så er jobbet i vores Tax Free butik den perfekte mulighed for dig!

 

Om Heinemann og dit kommende team

Du bliver en del af Heinemann på omkring 300 kolleger, som til dagligt varetager salget i vores Tax Free butikker. I gennemsnit servicerer mere end 40.000 passagerer dagligt, i vores 8 butikker i Københavns Lufthavn. Med vores over 26 forskellige nationaliteter kommer du ind i et team, der er lige så mangfoldigt som vores kunder.

Hos os bliver du en del af et stort team, hvor hjælpsomhed og godt samarbejde er i fokus. Teamet arbejder tæt sammen og skaber en positiv stemning, der både løfter os og vores gæster. I vores store Tax Free butik arbejder man typisk med omkring 12 andre kollegaer i kasselinjen på hver vagt, mens man i vores mindre butikker oftest står 1-3 kollegaer.

Vi har to dedikerede Shop Managere, der støtter vores Salgsassistenter: Melissa Heckmann, som har ansvaret for Salgsassistenterne ved kassen, og Mathilde Staal, der leder vores Salgsassistenter i de mindre butikker, vi kalder Satellitterne. Begge er støttende ledere, der vægter trivsel, motivation og fleksibilitet højt. De tror på, at stærkt samarbejde og god kemi skaber de bedste arbejdsdage – både for os og for vores rejsende gæster.

 

Melissa Heckmann, Shop Manager for Kasselinjen, udtrykker:

Vi kan lide at have det sjovt når vi er på arbejde, selv når vi har rigtig travlt med at betjene alle vores gæster


Som Salgsassistent  

Som salgsassistent hos Heinemann møder du hver dag mennesker fra hele verden, som enten er på vej hjem eller på vej til nye oplevelser. Som salgsassistent er du en betydningsfuld medarbejder, der med din positive indstilling og personlige service har ansvaret for salget ved kassen, og dermed den afgørende afslutning på kundernes oplevelse igennem vores butik.

Du lykkedes i jobbet, ved at yde verdensklasse service, med et stort smil fra start til slut, der kan sikre at passagererne bliver sendt godt videre på deres rejse. Selvom vi har travlt i butikken og samtidigt skal holde styr på mange love og regler, så er det vigtigt at du formår at skabe en god kontakt til kunderne, og altid er behjælpelig med at besvare kundernes spørgsmål. Som Salgsassistent, især i vores mindre butikker, er det vigtigt, at du er proaktiv, kundeopsøgende og har et naturligt salgstalent. 

Vi tilbyder

  • Løbende udvikling af dine kompetencer, herunder produkt- og salgskurser samt træning i forretningsforståelse
  • Løn ifølge overenskomst, sundhedsforsikring og pension
  • En arbejdsplads beliggende ved både tog, metro og busser
  • Årlige sociale arrangementer såsom nytårsfest, banko, fejring af jubilæum og julegaver
  • En stilling i et dynamisk salgsmiljø med gode kolleger, på en spændende og international arbejdsplads
  • Attraktive personalerabatter

Vi sørger for at du kommer godt ombord, lærer dine kolleger godt at kende, samt at du bliver oplært i vores systemer.


Om dig

Du har mod på at håndtere en til tider travl hverdag. Du er fleksibel og kan arbejde på skiftende arbejdstider, alle ugens dage i tidsrummet kl. 4:15-22:30, samt hver anden weekend. Vagtplanen er kendt 16 uger frem i tiden, ligesom der kan være mulighed for at justere på mødedage og –tidspunkter.

Derudover forventer vi at:

  • Du kan arbejde fuldtid (37 timer om ugen)
  • Du er stabil og punktlig
  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Du har fokus på detaljerne, er omhyggelig og har god talforståelse
  • Du tilpasser dig en fleksibel og forandringsfyldt hverdag
  • Du er glad og positiv – så du kan hjælpe kunderne med et smil
  • Du taler et af de skandinaviske sprog samt engelsk. Taler du andre sprog, er det en fordel, men ikke et krav


Send ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, hurtigst muligt.


 
Gebr. Heinemann, founded in 1879, is one of the top players on the international travel retail market and the leader on the European market. It is the only family-run business among the global players of the travel retail industry. In the retail sector, the company operates more than 330 Heinemann Duty Free & Travel Value shops, fashion label boutiques under license and concept shops at 123 airports in 59 countries, along with shops at border crossings and aboard cruise liners. In total, the retail operation now serves more than 40 million customers across approximately 140,000 square meters of retail space every year. Gebr. Heinemann has 9000 employees around the world.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Kontakt:
Peopleandculture@heinemann-retail.dk
Lokation: Vestvej, 1, 2770, Kastrup, Denmark
Powered by Emply