HR Konsulent

HR Konsulent til People & Culture

Du kender sikkert den der helt særlige stemning, der er i en lufthavn. Følelsen inden afrejse. De mange kulturer. Den stemning er vi en del af. For med vores 6 Tax Free-butikker i Københavns Lufthavn spiller vi en vigtig rolle i den samlede rejseoplevelse.

Og her får netop du en vigtig rolle sammen med resten af vores People & Culture & Service Center-team. Tag næste skridt i din HR-karriere og sæt dit præg på, hvordan vi med den rette rekruttering, onboarding og træning støtter op om en endnu bedre kundeoplevelse.

 

                          “Vi står foran en spændende udvikling, hvor vores Tax Free-butikker bliver en del af Europas største walk-through-butik og en ny flagship store. Det betyder, at vi gentænker den måde, vi arbejder på. 

                           Vi kalder det "Prepare for Flagship". Her bliver du central i at videreføre den nye måde at arbejde på,” fortæller Søren Kristensen, Head of People & Culture and Service Center.

 

Bliv en del af et team med høj trivsel og fokus på mennesker

Du bliver en del af vores team People & Culture & Service Center, hvor vi er 7 kolleger med forskellige fagligheder inden for bl.a. HR, løn og staff planning.

Sammen spiller vi en stor rolle i at sikre den gode kundeoplevelse gennem rekruttering og træning af medarbejdere. Og vi understøtter omkring 260 kolleger i Danmark, som tæller hele 25 forskellige nationaliteter. For vi afspejler som arbejdsplads de mange mennesker, der hver dag besøger vores butikker. 

                                   ”Vi har travlt og favner bredt, men vi arbejder tæt sammen og har et fælles mål om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. "Flagship, fairness and fun" er en vigtig del af vores kultur. 

                                    Vi har fokus på mennesket for det skal være både kunden og os selv, som hver dag har en god oplevelse,” forklarer Søren.

 

Du får en central rolle i tre af vores vigtigste HR-processer

Din hverdag kommer især til at kredse om tre centrale områder:

  • Rekruttering og employer branding, hvor du understøtter vores rekrutteringsproces, som er særlig, fordi vi er i en lufthavn. Vi gennemfører omkring 80-100 rekrutteringer om året.
  • Onboarding, hvor du er med til at gentænke, optimere og levere vores forløb, bl.a. inden for preboarding, digital og gamificeret samt fysisk onboarding. Du klæder også vores mentorer på, så de både kan understøtte de praktiske opgaver og introducere kulturen og formålet bag den kundeoplevelse, vi ønsker at skabe.
  • Træning og kompetenceudvikling, hvor du udvikler de kompetencer, vi har brug for. Det omfatter bl.a. digital træning, intern undervisning og workshops. Desuden udvikler du træningsforløb, koordinerer eksterne kurser og videreudvikler den salgstræning, som alle vores medarbejdere gennemgår.

Derudover kan du få mulighed for at bidrage til andre opgaver og udviklingsprojekter, fx firmaevents eller initiativer, der styrker trivsel og den gode arbejdsplads.

Vil du udvikle både mennesker og processer?

Vi leder efter dig, der vil være med til at forme din egen rolle. Og selv når du drifter – både alene og sammen med andre - kan du ikke lade være med at tænke udvikling ind i løsningerne. 

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med rekruttering og HR
  • har erfaring med træning, facilitering og/eller onboarding
  • er systemvant – vi sørger naturligvis for at onboarde dig i vores systemer
  • kan begå dig på både dansk og engelsk.

Om Heinemann 

Hos Gebr. Heinemann Retail Denmark er vi omkring 260 medarbejdere, som dagligt håndterer salget i 6 Tax Free-butikker i Københavns Lufthavn. At arbejde hos Gebr. Heinemann Retail Denmark er meget mere end bare et job. Det er en mulighed for at blive en del af en global virksomhed med mere end 700 butikker på +100 lokationer og i alt 10.500 medarbejdere, indenfor lufthavne, grænsebutikker og cruise ships.

Send ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne, og kalder til samtaler, løbende. 

 

Gebr. Heinemann, founded in 1879, is one of the top players on the international travel retail market and the leader on the European market. It is the only family-run business among the global players of the travel retail industry. In the retail sector, the company operates more than 330 Heinemann Duty Free & Travel Value shops, fashion label boutiques under license and concept shops at 123 airports in 59 countries, along with shops at border crossings and aboard cruise liners. In total, the retail operation now serves more than 40 million customers across approximately 140,000 square meters of retail space every year. Gebr. Heinemann has 9000 employees around the world.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Vestvej, 1, 2770, Kastrup, Denmark
Powered by Emply